Pull the trigger

Skyd mig.
jeg gider ikke smile længere uden grund..
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv lige nu - længere.
I dag - mandag d. 27/2/12, har jeg brugt min skoledag på at lægge i sengen, misset timer. Her klokken 14:03 er den første skoletime jeg er kommet til. Jeg har intet energi til at skulle smile eller for den sags skyld være social. For jeg er sådan en sur mokke i dag! Jeg indrømmer det endda. Skal hjem i aften, psykiater i morgen også tilbage til skolen. Får eneværelse imorgen når jeg kommer tilbage, glæder mig til at få fred på andre tidspunkter end jeg er vant til. Ikke fordi jeg er glad for at skulle flytte fra Anne, for hun vil jo gerne bo alene - men det kan hun ikke - fordi hvis hun ikke kan bo sammen med mig, vil hun ikke bo med nogen. Jeg er bare bange for at når jeg skal sove om aftenen - alene - vil jeg blive utrolig bange og begynde at hallucinere plus jeg har allerede en stor trang til rygning lige nu, jeg hader den her skole. Jeg hader at man ikke kan få tilladelse til at ryge og jeg kan ikke forstå hvorfor man gerne må have sex her på skolen men man må ikke lave natteran. Selvom man ikke laver natteran kommer forstanderen ind på ens værelse med sin pandelygte for at tjekke om man er der. Jeg er træt af det. Og jeg er træt af B&U, fordi de kun analyser mine tanker og ikke hvordan jeg har det med mig selv og hvordan jeg ikke gider længere. I starten diagnoserede de mig til depression, så sidste uge mente de at jeg havde en mini mini psykose. Personligt mener jeg at jeg har depression. For jeg halluciner ikke så meget længere. Får sovemedicin, det hjælper på mine tanker, men ikke på mit humør. Sorry for at sprede dårlig karma.

Have a nice day - ttyl lovemonkeys

Regn-tema

Regn temaet som jeg lige har sat på bloggen, syntes jeg passede meget godt ind. Da vi har om 'Regnvejs-Rhapsodi' af Dan Turéll, jeg skal til England og der regner det massivt meget også er det da ved at blive forår!

Jeg har skrevet i et tidligere oplæg at jeg har været meget trist, det viser sig at jeg har depression og en mini mini psykose. Jeg er begyndt til psykiater og jeg får sovemedicing som kan samle min tanker. Ja jeg ved godt at lyder som om at jeg er sindssyg eller psykisk ustabil. Men jeg kan ikke gøre for det. Jeg har hallucineret lige siden 7. klasse og vidste ikke hvorfor. Jeg har også været ked af det siden 7. klasse med små mellerum men jeg tænkte at det bare var noget teenage-gøjl som alle har. Der tog jeg så fejl. Her i 10. klasse har det bare taget for meget overhånd på mig og min energi, så jeg simpelthen ikke har kunnet mere. Jeg har haft selvmordstanker og mareridt imens jeg har været vågen. Men det bedste er at fortælle sådan nogen ting til sine forældre, i hvertfald efter at man har samlet mod nok til det! Ellers så føler man at det virkelig går galt. Lige siden jeg fortalte mine forældre at jeg røg, har de haft tillid til mig og har kunnet snakke bedre med mig. Men da jeg fortalte dem hvordan jeg havde det, så holder de øje med mig - selvfølgelig med god grund. Men man har brug for at føle at ens forældre sagtens kan give slip på en. Jeg tror der er mange som er enig med mig.

ttyl lovemonkeys!