Jeg synes.. se det er det der er problemet. Jeg ved ikke hvad jeg synes længere.
For første gang har jeg, misset psykiater med vilje. Jeg havde bare ikke kræfter til det. Og den psykiater jeg har fået efter jeg er kommet tilbage til Esbjerg, er pinefuld og forstår intet af det jeg siger. Hun giver mig lektier for og spørger hvordan hun kan komme ind til mig. Jamen undskyld det er da noget hun skal kunne finde ud af. Intet er det samme længere. Alt er dårligt. Og jeg ved virkelig ikke hvor lang tid jeg kan holde dette her ud. Bomben tikker indeni mig, jeg venter bare på at den sprænger. Jeg venter bare på at mennesker begynder at holde hvad de siger, at de begynder at indse hvordan man burde være overfor andre. Jeg har ikke gjort noget ledt over for nogen i løbet af det sidste halve år. Eller monstro længere. Og jeg får stadig dårlig karma konstant... Men på en måde, så føles det som om jeg fortjener alt det dårlige der sker for mig, når jeg godt ved at det ikke er godt for nogen at man får smidt lort i hovedet, all the time.
Men bogstaveligtalt, mit liv går nedad som aldrig før. Og det værste er at det ikke kun er mig som trækker mig ned i mørket, det er folk omkring mig. Så er det lidt sværere at gør noget ved det.
Som simmerne på mit billede, så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre ved min sult.
